prae-grăvo, āvi, ātum, 1, v. a., to press heavily upon, to oppress with weight, to encumber (perh. not before the Aug. period). I.Lit.: exonerare praegravante turbā regnum cupiens, Liv. 5, 34: praegravata telis scuta,
burdened
,
heavy
, id. 7, 23: caper praegravantibus auribus,
drooping
, Col. 7, 6.—B.Transf., to exceed in weight, preponderate: ne praegravet fructus parte aliquā, Plin. 17, 22, 35, 184.—II.Trop., to weigh down, depress: qui praegravat artes, Infra se positas, qs. presses them down by his own superiority, Hor. Ep. 2, 1, 13.—B.To preponderate: cito apparebit, pars civitatis deterior quanto praegravet, Sen. Clem. 1, 24, 1; Suet. Caes. 76.